Franski SpÝtalinn ß Fßskr˙­sfir­i

Frakkar hˇfu ■orskvei­ar ß ═slandsmi­um 1614 og stˇ­u ■Šr yfir ßrlega fram a­ fyrri heimsstyrj÷ld 1914. ┴ strÝ­sßrunum fÚllu ■Šr ni­ur og ur­u aldrei

Franski SpÝtalinn ß Fßskr˙­sfir­i

Franski spÝtalinn ß Hafnarnesi

Frakkar hˇfu ■orskvei­ar ß ═slandsmi­um 1614 og stˇ­u ■Šr yfir ßrlega fram a­ fyrri heimsstyrj÷ld 1914. ┴ strÝ­sßrunum fÚllu ■Šr ni­ur og ur­u aldrei svipur hjß sjˇn ß nř. Endanlega leggjast ■Šr af um 1930. Hvert umfang ■eirra var fyrstu ÷ldina er ekki vita­ af nßkvŠmni, en ß ßrabilinu frß um 1760 til 1850 voru yfirleitt 40 til 100 sk˙tur a­ vei­um. Fram a­ 1852 voru ■a­ fyrst og fremst ˙tger­armenn frß Dunkerque sem stundu­u ■essar vei­ar, en ■a­ ßr bŠtast ˙tger­ara­ilar frß Paimpol Ý hˇpinn og ■ß fŠrast vei­arnar Ý aukana. Ůß taka sk˙turnar lÝka breytingum, en fram a­ ■eim tÝma voru nota­ar ■riggja mastra sk˙tur. Me­ tilkomu aukinnar ˙tger­ar frß Paimpol voru sÚrhanna­ar liprari og hra­skrei­ari tveggja mastra sk˙tur, svonefndar gˇlettur e­a mßfar. Vei­arnar h÷f­u t÷luver­ ßhrif ß mannlÝf og samskipti Frakka vi­ ═slendinga voru t÷luver­. Merkja mß ßhrif vei­anna Ý teikningum og mßlverkum Kjarvals og skrifum ١rbergs ١r­arsonar t.d.

Vei­ar ■essar fŠr­u fˇlki fisk ß disk en ■egar best lÚt nß­i fastan yfir 166 daga ßrs og ■urfti ■vÝ verulegt magn fiskjar til a­ fŠ­a heila ■jˇ­. ŮŠr voru lÝka mj÷g ßbatasamar fyrir ˙tger­armenn og einnig skipverja, en fˇrnir voru miklar og mannraunir tengdar vei­unum. ElÝn Pßlmadˇttir greinir frß ■vÝ Ý bˇk sinni FransÝ biskvÝ a­ ß ßrabilinu um 1810 til 1914 hafi um 400 sk˙tur farist vi­ vei­ar vi­ ═sland og me­ ■eim um e­a yfir 4000 fiskimenn. Allur a­b˙na­ur um bor­ var lÝka h÷rmulegur.

┴ri­ 1886 skrifar Pierre Loti bˇkina Pecheur d┤Islande ľ ┴ ═slandsmi­um. Hann var ■ß ■ekktur, vinsŠll og vÝ­f÷rull rith÷fundur Ý Frakklandi og eftir hans skrifum teki­. ═ bˇkinni lřsir hann vei­unum og a­b˙na­i sjˇmanna vel og vakna­i vi­ ■a­ hreyfing til a­ bŠta a­b˙na­ sjˇmanna. ═ tengslum vi­ ka■ˇlsku kirkjuna voru stofnu­ samt÷kin SociÚtÚ des Oeuvres de Mer ľ Sjˇverkasamt÷kin sem beittu sÚr fyrir bŠttum a­b˙na­i. Franski sjˇherinn sendi Ý framhaldi spÝtalaskip til ═slands yfir vertÝ­ir, en ■au gßtu ekki veri­ ÷llum stundum hvar mest var ■÷rf og ■au fˇrust lÝka eins og ■egar splunkunřtt spÝtalaskip äSankti Pßllô stranda­i Ý Me­allandsfj÷ru 1899.

ŮvÝ var fyrirsÚ­ a­ bŠta ■urfti a­b˙na­ ß landi. ┴ vegum Sjˇverkasamtakanna voru reist tv÷ h˙s ß Fßskr˙­sfir­i. Sj˙kraskřli­ var reist 1897 a­ B˙­um og Kapelluna bygg­u ■eir vi­ hli­ Sj˙kraskřlisins 1899. Um aldamˇtin 1900 ver­ur s˙ breyting ß Ý Frakklandi a­ vŠgi ka■ˇlsku kirkjunnar Ý opinberri stjˇrnsřslu minnkar og veraldlegri ÷fl nß sterkari st÷­u. Ůa­ breytti ekki uppbyggingu Frakka ■vÝ 1903 er reistur heill spÝtali ß Fßskr˙­sfir­i og LŠknish˙si­ var reist 1907. Franski spÝtalinn var Ý upphafi sÝns tÝma fullkomnasta sj˙krah˙s landsins. Ůar voru řmis nřmŠli, rennandi vatn Ý kr÷num, frßrennsli, klˇsett, rafst÷­, apˇtek, skur­stofur, sj˙krastofur og allt ■a­ anna­ sem til ■urfti. RÚtt ofan og til hli­ar vi­ Franska spÝtalann var reist lÝti­ LÝkh˙s. LŠknish˙si­ var einnig stˇrt ß sÝnum tÝma og vel byggt. Georg Georgsson lŠknir var rß­inn lŠknir Franska spÝtalans og kons˙ll Frakka og haf­i sÚr vi­ hli­ lŠkna og hj˙krunarkonur.

Ůegar fyrri heimsstyrj÷ldin skellur ß og vei­um Frakka lřkur Ý framhaldi stˇ­u ■essi h˙s lÝti­ nřtt. Kapellan var afhelgu­ 1923, seld, flutt fj÷l fyrir fj÷l upp Ý plßssi­ og ger­ a­ Ýb˙­arh˙si. Sj˙kraskřli­ var selt og ■vÝ breytt Ý Ýb˙­arh˙s. LÝkh˙si­ var rifi­. Franski spÝtalinn var Ý takmarka­ri notkun fram til 1939 ■egar hann var tekinn ni­ur fj÷l fyrir fj÷l og fluttur ˙t ß Hafnarnes, sunnar og utar vi­ fj÷r­inn. Ůar var hann reistur ß nř sem Ýb˙­arh˙s, fimm Ýb˙­ir og skˇli. LŠknish˙si­ var lengst Ý notkun ■essara h˙sa, nřtt m.a. fyrir heilsugŠslu bŠjarins en fˇr sÝ­an Ý ey­i ■ar til gert var nokku­ vi­ h˙si­ til nota fyrir bŠjarskrifstofur Austurbygg­ar. Eftir sameiningu sveitarfÚlaga Ý Fjar­abygg­ var h˙si­ ß nř or­i­ notkunarlÝti­.

Minjavernd hˇf a­ lei­a huga a­ h˙sum ■essum og s÷gu ßri­ 2007. Ůß var sÚ­ fyrir enda ß umfangsmiklu starfi fÚlagsins a­ endurger­ h˙sa vi­ A­alstrŠti og Vesturg÷tu Ý ReykjavÝk og ßhugi Ý stjˇrn fÚlagsins ß verkefni ˙ti ß landi. Verkefni­ ˇx Ý huga og veruleika stig af stigi. Franski spÝtalinn var mŠldur upp ˙ti ß Hafnarnesi 2008 og sama ßr var Fjar­abygg­ kynntur ßhugi fÚlagsins ß verkefninu. Upphaflega voru huglei­ingar uppi um a­ endurbyggja h˙si­ ˙ti ß Hafnarnesi, en fljˇtlega var horfi­ frß ■vÝ og stefnan tekin inn ß Fßskr˙­sfj÷r­. Fyrst var sko­a­ur m÷guleikinn ß a­ setja hann ß sinn upphaflega sta­, en einnig var horfi­ frß ■vÝ Ý ljˇsi breyttra kringumstŠ­na ß ■eim sta­. Lˇ­ ne­an Hafnarg÷tu, ne­an LŠknish˙ss var hins vegar au­. ŮvÝ var tekin s˙ ßkv÷r­un a­ endurreisa h˙si­ ■ar og Ý framhaldi fŠr­ist hugsun yfir til LŠknish˙ssins og tengingar h˙sanna undir Hafnarg÷tu. Ůar til vi­bˇtar var sÝ­an tekin ßkv÷r­un um a­ endurgera Sj˙kraskřli­ vestan LŠknish˙ssins, kaupa Kapelluna og flytja hana a­ vesturhli­ Sj˙kraskřlisins ■annig a­ h˙sin tv÷ hef­u s÷mu afst÷­u innbyr­is og Ý umhverfi og ■au h÷f­u upphaflega. Ůar til vi­bˇtar var ßkve­i­ a­ endurgera LÝkh˙si­ einnig. Ůessum fyrri hluta verkefnisins var loki­ Ý j˙nÝbyrjun 2014 og h˙sin ■ß tekin Ý notkun.

Ůa­ hefur veri­ fastmˇta­ vi­horf Ý st÷rfum Minjaverndar a­ finna ■eim h˙sum sem fÚlagi­ hefur sta­i­ a­ endurbyggingu ß not sem henta vi­komandi verkefni eftir ■vÝ sem kostur er, styrkja fjßrhag verkefnis hverju sinni og styrkja umhverfi ■ess. ŮvÝ var l÷g­ veruleg vinna Ý a­ finna ■essum h˙sum ÷llum vi­fangsefni. A­ ni­urst÷­u var­ a­ ═slandshˇtel hf. leig­u fj÷gur h˙sanna fyrir vanda­ hˇtel. Eru ■ar Franski spÝtalinn, LŠknish˙si­ a­ stŠrstum hluta, Sj˙kraskřli­ og LÝkh˙si­. Fjar­abygg­ leig­i hluta LŠknish˙ss og tengingu ■ess vi­ Franska spÝtalann undir sřningu um s÷gu vei­anna, h˙sanna og ßhrif vei­anna ß samstarf og samskipti landans vi­ Frakka. ═ samningum um hˇtelrekstur var­ ljˇst a­ fj÷lga ■yrfti herbergjum umfram ■a­ sem ágerlegt var a­ koma fyrir Ý g÷mlu h˙sunum. Minjavernd leita­i lei­a til a­ finna ■a­ rřmi Ý nŠrliggjandi h˙sum en ekki gafst ß ■vÝ kostur. ŮvÝ var­ a­ rß­i a­ reisa nřbyggingu vestan Franska spÝtalans hvar komi­ ver­ur fyrir vi­bˇtargistirřmi og ver­a herbergin ■ß um 50 Ý hˇtelinu. Nřbygging ■essi hefur form sitt frß g÷mlu h˙sunum og fellur vel inn Ý ■ß ■yrpingu. H˙n ver­ur tekin Ý notkun n˙ Ý sumarbyrjun.

A­ ■essu verkefni ÷llu hefur starfa­ stˇr hˇpur a­ila, h÷nnu­a, verktaka og starfsmanna Minjaverndar sem hafa dvali­ ß Fßskr˙­sfir­i lunga­ af li­num fjˇrum ßrum. ARGOS ehf arkitektastofa, Stefßn Írn Stefßnsson og GrÚtar Mark˙sson hafa veri­ arkitektar verkefnisins frß upphafi til enda. VerkfrŠ­i■ßtt hafa annast Mannvit, Efla, VerkÝs og VerkfrŠ­i■jˇnusta Hjalta Sigmundssonar. StŠrsti einstaki verktakinn hefur veri­ TrÚ og steypa ehf. en fj÷ldi verktaka stŠrri og smŠrri hefur komi­ a­ verkefninu. Byggingarstjˇri hefur veri­ Ëlafur Ůorsteinsson. H÷nnu­ur sřningarinnar er ┴rni Pßll Jˇhannsson. Minjavernd hefur haft me­ h÷ndum alla umsjˇn og samhŠfingu verksins og er eigandi h˙sanna. Fjßrm÷gnun verefnisins hefur veri­ Ý h÷ndum Minjaverndar sem hefur lagt t÷luvert til ■ess af eigin fÚ, en jafnframt hefur ■a­ veri­ fjßrmagna­ me­ fyrirgrei­slu frß ═slandsbanka hf og Vir­ingu hf. Verkefni­ Ý heild sinni mun kosta nŠr 1.3 milljar­a ßn innanstokksmuna annarra en sřningarinnar.

Myndir frß upphafi til enda mß sjß hÚr.

ę 2011 Minjaverndá | áKistumel 11 á|á 116 ReykjavÝká |á s. 551 1148á |á minjavernd@minjavernd.is | opi­ alla virka daga frß 9:00 - 15:00á|